Moderne bygningsbrande - skumplast som facadeisolering

Baggrund

Brugen af plastbaserede bygningsmaterialer er i stærk stigning i Europa. Blandt andet i forbindelse med energirenovering anvendes facadeisolering med brændbar skumplast (EPS, PUR, PIR og PF). Der stilles nogle krav til inddækningen af de plastbaserede isoleringsmaterialer, men en nærmere undersøgelse af disse kravs tilstrækkelighed, savnes. I disse år sker en stigende urbanisering, idet flere mennesker søger mod de større byer. Dette medfører, at der bygges flere højhuse for at udnytte pladsen bedst muligt. Kombinationen af brændbare facader og højhuse udfordrer brandsikkerheden. Dette så vi tydeligt ved branden i Grenfell Tower i London i juni 2017, hvor 79 menneskeliv gik tabt under en meget voldsom brand på bygningens facade som var beklædt med brændbar skumplast (PIR), og beklædt med aluminium komposit-paneler. Der findes to fremherskende måder at isolere facader med skumplast. Den ene kaldes ETICS som står for External Thermal Insulation Composite System, og er en løsning hvor isoleringen klæbes direkte på en bagvæg af beton, murværk eller træ. I dag er ETICS en af de mest almindelige metoder i forbindelse med energirenovering af bygninger (Künzel et al. 2006). Den anden måde at udføre facadesystem med skumplast er den såkaldte ACP som står for Aluminium Composite Panels (Mills 2017). I denne løsning er der normalt en yderbeklædning i form af en 2-lags komposit beklædning af aluminium som afdækker en kerne af plast. Bag ved yderbeklædningen er der typisk en 50 mm luftspalte, og bag denne er der et lag isolering som ofte udføres af PIR eller andet skumplast. Luftspalten i ACP-løsningen er kritisk, idet den kan medvirke til en hurtig vertikal brandspredning bag yderbeklædningen. Det var en ACP-løsning som var anvendt i Grenfell Tower (London). De brændbare isoleringer (begge løsninger) er i sagens natur problematisk.

Projektets indhold

Dette projekt skal belyse den ovenstående problemstilling og finde løsninger som kan afhjælpe de fundne problemer. Blandt løsninger kan man forvente, at en fornuftig udførelse af brandstop kan reducere brandspredning på facader med skumplast isolering (Jørgensen 2018). Det bør endvidere vurderes, hvorvidt de gældende regler i Bygningsreglementet lever op til et ønsket sikkerhedsniveau
for facader. En tidlig detektering af facadebrande og varsling af beboere kunne også indgå som mulige løsninger. Effektive slukningssystemer, eventuelt i form af facadesprinkling, kan også være en måde at håndtere sikkerheden ved brændbare facader. Man kunne også gøre det ulovligt at anvende brændbar skumplast-isolering i facader?