Målgruppe og adgangskrav

 

Målgruppen er bygningsingeniører eller bygningskonstruktører med bestået adgangskursus og 2 års erhvervserfaring.

Det er muligt for andre på et tilsvarende niveau - efter en konkret vurdering - at blive optaget på kurserne. Er man ikke uddannet ingeniør (diplom, teknikum, akademi, civil) eller bygningskonstruktør med DTU-adgangskursus er det kun udvalgte kurser på masteruddannelsen der kan følges (fremgår af beskrivelsen under de enkelte kurser). Der kan dog blive stillet krav til nogle suppleringskurser inden uddannelsen kan startes.

Kursister kan typisk være: Ansatte med erhvervserfaring som sagsbehandlere eller projektledere i statslige eller kommunale organisationer, tekniske forvaltninger, beredskaber etc. Ansatte med baggrund i projekterende ingeniørvirksomhed, produktudviklere og byggevareproducenter.

For de ansøgere, der ikke til fulde opfylder de tekniske og naturvidenskabelige forudsætninger, kan DTU tilbyde de nødvendige suppleringskurser.

For gruppen af bygningskonstruktører er der etableret en overgangsuddannelse. Der vil således blive krævet et suppleringskursus for denne gruppe i form af et matematik/fysik-kursus, der indeholder områder som integraler, differentialer, differentialligninger, lineær algebra, mekanik, kemi, termodynamik, strømningsmekanik m.v. Kurset kørte første gang i januar 2001. 

Dette link giver indblik i indholdet af dette obligatoriske adgangskursus for bygningskonstruktører.

Kursusbeskrivelse "Ingeniørmæssig matematik og fysik for bygningskonstruktører"

For studerende med eksamen fra andre ingeniørskoler eller universiteter, kan der ske meritoverførsel, så man ikke behøver at følge fag med samme indhold og standard som dem, man har haft andre steder eller lært om emner, man på anden vis kan dokumentere et indgående kendskab til.

Masteruddannelsen foregår på dansk, hvorfor der vil blive stillet krav om passende danskkundskaber. For mange studerende betyder Masteruddannelsen et karrierespring. For at åbne det internationale arbejdsmarked bliver en del af undervisningen afholdt på englesk. Engelsk- og dankssproget litteratur og programmel forekommer.

Såvel uddannelsens opbygning af enkeltkurser som den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse understøtter udnyttelsen af de studerendes almene, erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer og modenhed.

Kontakt

mib-mail@byg.dtu.dk

Studiesekretær Charlotte Hamilton Bæth - cbae@byg.dtu.dk - tlf 4525 1660
Studieleder Lars Schiøtt Sørensen - lsso@byg.dtu.dk - tlf. 4525 1955